• BILLIG LEVERING BILLIG LEVERING fra 39,-
  • GRATIS FRAGT GRATIS FRAGT ved køb over 495,-
  • GRATIS AFHENTNING GRATIS AFHENTNING i butikken
  • GOD KUNDESERVICE GOD KUNDESERVICE Ring +45 31 18 99 43

Alt du behøver at vide om dyrkning uden jord

oprettet d. under Tips og øvrige, Haven

Alt du behøver at vide om dyrkning uden jord

Hej. Nu, hvor du læser det her, må jeg antage, at du er interesseret i dyrkning. Om det er blomster, grøntsager, tomater, agurk, chilies eller krydderurter så er der ingen tvivl om, at du kan finde det, som du skal bruge hos Gro-inde. Gro-inde sælger udstyr til dyrkning både udendørs, men bestemt også, som navnet antyder, til dyrkning indenfor.

Har du klikket dig lidt rundt på siden, har du måske bemærket, at man kan købe vækstsystemer til at dyrke planter hydroponisk eller aeroponisk. Det er plantedyrkning uden jord.

Det er nyt for mange, at det overhovedet er muligt.

Mit navn er Magnus. Jeg ejer virksomheden Akvaponisk Have, som hjælper virksomheder og private i gang med at dyrke lækkert og sundt grønt uden brug af jord. Jeg handler ofte hos Gro-inde, og glæder mig over, at jeg i de følgende afsnit kan skrive om det, jeg brænder for - dyrkning uden jord.
 

Grøntsagsdyrkning uden jord

Det siges, at der er mange fordele ved at dyrke sine planter i systemer, som ikke kræver jord. Alt muligt med, at det er pladsbesparende, bedre for miljøet og giver et meget mere friskt og velsmagende produkt.

Men hvordan kan det egentligt være, og hvorfor ser man så ikke meget mere af den slags produktioner i Danmark?

Det var to, ud af mange andre, spørgsmål jeg spekulerede på i 2017. For at besvare dem måtte jeg starte Akvaponisk Have; et lille virksomhedsprojekt, som skulle klargøre, hvad der skal til for at få indført meget mere jordløs dyrkning - hydroponics og aquaponics - i dansk landbrug.
 

Vand og ilt

Først og fremmest måtte jeg forstå, hvad planter har brug for, for at have optimale vækstbetingelser, og her er flere ting, der spiller ind.

Planter behøver egentligt kun få ting. Vand, ilt, lys og næringsstoffer. Det er sammensætningen og mængden, der har betydning for vækst og trivsel hos planterne.

Ved hydroponics eller aquaponics bliver planterne vandet konstant eller i fastsatte intervaller. Vand pumpes fra en beholder til planternes rødder. På den måde har planterne altid den mængde vand, de skal bruge, og man behøver altså ikke frem med vandkanden.

Det er vigtigt, at planterne får tilstrækkeligt ilt, og det kan man sikre på to måder:

Man kan vælge at pumpe luft ned i vandbeholderen med en god luftpumpe. På den måde bliver ilt fra luften blandet med vandet, og planterne kan optage det gennem rødderne. Hvis man vil undgå luftpumpen, for eksempelvis at spare energi eller minimere evt. støjgener, kan man gribe det anderledes an.

Et forslag er, at bygge eller købe et dyrkningssystem, som sprøjter vand på rødderne, som ellers hænger frit. Da rødderne ikke er dækket af vand, har planterne optimal adgang til ilt.

Men får planterne så vand nok? Ja, det gør de. Systemet sættes nemt op til at vande rødderne eksempelvis i 15 eller 30 minutter hver time.
 

Lys

Lys er en sag for sig. Det er et komplekst område, hvor jeg er glad for at kunne læne mig op ad leverandører som Gro-inde.

De ved meget mere om lys, end jeg gør, men godt vækstlys består overvejende af rødt og blåt lys. Grønt lys kan grøntsager og øvrige planter ikke anvende til at lave fotosyntese og vokse sig store, flotte og velsmagende. Derfor er der sjældent grønt lys i vækstlamper. Der er producenter, som er vildt dygtige til at lave vækstlamper med det helt rigtige lysspektrum. Det er næsten ikke nødvendigt at sige, at pris og kvalitet ofte hænger sammen.
Jeg har erfaring med gode lamper, som LED vækstbelysning NO1 og lamper af tvivlsom kvalitet fra anden leverandør, og kan fortælle, at det er et dumt sted at spare.

Dyrker man udenfor behøver man ikke tænke over det. Solen har det perfekte lys og leverer ca. 1000 watt pr. kvadratmeter. Det er rigeligt, hvorfor dyrkning udenfor også er at foretrække, når muligheden er for det.
 

Ulemper ved jord

Der er flere grunde til, jeg gerne vil undgå at dyrke grøntsager i jord. Måske det er tid til at gennemgå nogle af årsagerne, inden vi går til afsnittet om næringsstoffer.

Jord indeholder organisk materiale, som går i forrådnelse, hvis det overvandes. Det er ikke optimalt for planterne, hvis det sker. Det skyldes iltmangel omkring rødderne, og de fleste har nok gjort sig erfaring med dette i egen have, eller ved planter i stuen. Jord kan ligeledes også indeholde jordbakterier og svampesporer, der gør, at grøntsager dyrket i jord altid bør skylles grundigt.

Dyrker man i jorden udenfor, er to af de mest velkendte problemer snegle og ukrudt. Begge dele kan undgås ved dyrkning uden jord. Det er svært at kontrollere næringsindhold og pH-værdien i jorden. Ofte er det fint, at drysse gødning over sine planter, eller at blande eksempelvis hestemøg i køkkenhavejorden. pH-værdi kan til dels styres ved at tilføre svovl eller kalk, men du får næppe præcist den ønskede pH-værdi hos alle dine planter på den måde. Og så risikerer du at næring siver ned til grundvand, eller bliver skyllet ud med regnen.
 

Næring

Lad os nu tage et kig på næringsstoffer, som planter har brug for. De inddeles i:

  • Makronæringsstoffer (kvælstof/nitrat, svovl, fosfor, kalcium, kalium og magnesium) og
  • Mikronæringsstoffer (mangan, jern, kobber, zink, bor, klor)

Alle disse fås sædvanligvis fra jorden, men nu hvor vi ikke bruger jord, må næringsstofferne tilføres på anden vis.
Der er to metoder til dette.
 

Hydroponi / hydroponics

Næringsstoffer kan tilføres via organiske eller uorganiske gødningsblandinger, som blandes, i de rigtige koncentrationer, direkte i vandbeholderen. Denne metode kaldes hydroponics og fordelene er mange.

Jeg plejer at sige til folk, at med denne metode, får man ”rå kontrol”. Det vil sige, at man kan justere vandets værdier, både hvad angår næringsstofkoncentration og pH-værdi. Rammer du den helt rigtige mængde næringsstoffer, og foruden har en rigtig sammensætning af gødning, har du gode chancer for en fremragende høst. Kan du samtidig holde pH-værdien stabil omkring 6, så er der ingen tvivl om, at du kan komme i mål.

Hydroponics er noget, man hurtigt får føling med. Det er ikke svært, men man skal være påpasselig, når man justerer gødning og pH. Man risikerer at overgøde, og selv meget små mængder sur eller basisk opløsning til pH-justering kan give udslag der er uhensigtsmæssige for dine grøntsager. Større vandmængde giver et mere stabilt system.

Når man lige er blevet komfortabel med metoden, er belønningen det mest lækre og friske grønt – med minimalt vedligehold – igen og igen.
 

Akvaponi / aquaponics

Modsat hydroponics har man ved aquaponics ikke mere kontrol end naturen tillader. Dette system afhænger nemlig af levende organismer, som lever i vandet. De organismer, er fisk og bakterier, men nogle gange kan man også se akvaponicssystemer med muslinger, rejer, krebs og snegle.

Hvis man koger hele processen ned til et par linjer, kan man beskrive det sådan, at fiskene er motoren, når man dyrker efter aquaponics. Deres fineste opgave er, at tilføre ammoniak til vandet, via deres urin og afføring. Ammoniak er et kvælstof, som er giftigt for fiskene, og kan i øvrigt ikke optages af planter. Derfor skal det omdannes til kvælstoffet nitrat. Nitrat er kun giftigt for fisk i høje koncentrationer, og planterne kan optage det. Det er faktisk det makronæringsstof, som de har mest brug for. Omdannelsen sker af helt naturlige bakterier, som kommer til fra luften og koloniserer alle våde overflader i systemet. Nu har planterne masser nitrat, som de kan optage og på den måde rense vandet, inden det føres tilbage til fiskene.

Snegle og muslinger er gode til at rense vandet for alger, mens krebs og rejer bidrager til at få nedbrudt rester af slam, som endnu ikke er opløst i vandet, og som samler sig forskellige steder i systemet. Disse er gode nyttedyr, men er slet ikke nødvendigt for at få succes med dit aquaponicssystem.

Aquaponics er et stort emne, og indeholder så meget teknik og viden, at det er svært at begynde på her. Metoden stiller andre krav til systemdesignet end hydroponics, da man ved aquaponics må forholde sig til frasortering af slam og det man kalder biologisk filtrering. Biologisk filtrering er den omdannelsesproces, som bakterierne foretager fra ammoniak til nitrat. Der skal være tilstrækkeligt med bakteriel aktivitet til at nedbryde den mængde fiskefoder, som fiskene bliver givet. Det er vigtigt at tage højde for, og det er den slags, det godt kan betale sig at tage fat i en ekspert omkring.

Hydroponics er mere simpelt og lettere at komme i gang med.
 

Kan jeg selv gå i gang med at dyrke uden jord?

Når jeg bliver kontaktet af nogen, der vil i gang med et aqua- eller hydroponicsprojekt derhjemme, stiller jeg spørgsmål til, hvad deres formål med projektet er. Det er nogle gode overvejelser af gøre sig, hvis du vil dyrke uden jord derhjemme.

  • Hvilket grønt vil du dyrke?
  • Hvor meget ønsker du at høste?
  • Vil du dyrke inde eller ude?
  • Hvor meget plads har du at gøre med?

Tomater og salat stiller helt forskellige krav til, hvordan systemet skal bygges op. Det skyldes at tomater, og andre frugtbærende planter, udvikler et meget stort rodnet, inden de giver frugt. Salater har typisk en livscyklus på 30-40 dage, og hverken rødder eller plante behøver meget plads.

Som tidligere nævnt skal planterne have det rigtige lys. Vil du gro ude, bør du overveje at vælge solsiden af haven eller huset. Du kan overveje om sæsonen skal forlænges med et drivhus. Gror du indenfor, er det let klaret med de rigtige vækstlamper.

Hvor meget vedligehold vil du have ved systemet?
Er det vigtigt for dig, at systemet er så bæredygtigt som muligt?

Aquaponics og hydroponics er forskellige at vedligeholde. Aquaponics er mere eller mindre vedligeholdelsesfrit, når først den rigtige bakteriekoloni er opbygget - en proces, som let kan tage mellem 4 og 8 uger med daglige målinger af vandkvalitet. Selvom fodring af fiskene let kan ske med foderautomat, virker det for nogen uoverskueligt at opbygge den gavnlige bakteriekultur. Aquaponics er et cirkulært og vandbesparende system, hvor planterne gødes af fiskefoder. Så her er altså kun ren natur og ingen udskiftning af vand. Man kan derfor sige, at aquaponics er mere bæredygtigt end hydroponics.

Ønsker man sig at bruge metoden aquaponics bør man overveje hvilke fisk, man ønsker, set i lyset af lokale temperaturforhold, formålet med fiskene og krav til opbygning af systemet.

Eksempelvis kræver ørreder meget rent vand, høj iltning, lave temperaturer og er måske ikke en ideel fisk til det danske udendørsklima. En guldfisk eller koikarpe, som er mere robust, tåler lave temperaturer, svingende vandkvalitet og er den slags fisk, jeg altid anbefaler til begyndere.

Er man mere til en metode, hvor man lynhurtigt får føling med justering af vandkvalitet, og let kan styre planternes vækst, er hydroponics lige til højrebenet. Her er du i gang med det samme, uden opbygning af bakteriekultur. Til gengæld er det bedst for dine planter, hvis du ugentligt måler og justerer dit næringsindhold og pH-værdi, så dine planter har det bedst muligt. Her indgår en del mere kemi, og man skal være opmærksom på, engang imellem at skulle udskifte alt vandet. Det gør man for at undgå ophobning af næringsstoffer, som ikke er blevet optaget af planterne, og som til sidst kan “svitse” planterne. Derfor kan man sige at hydroponics ikke er helt så bæredygtigt.

 

 

Jeg håber, at indlægget her har vakt interesse. I kan søge mere information om både aquaponics, hydroponics og Akvaponisk Have på min hjemmeside, og ellers tag et kig rundt på Gro-indes hjemmeside, hvor man finder alt til især hydroponi, lige fra gødninger, doseringsudstyr, pH-justeringsvæsker, dyrkningssystemer, spiringsbakker, potter, lys, pumper, fittings og alt mulig andet, jeg bruger til at bygge mine vækstsystemer.


Bedste hilsner
Magnus Sønderby
Akvaponisk Have